Sektion 1- Hyrdehunde. Med brugsprøve.

med det mål at skabe en højtydende brugshund. For at opnå dette mål, fastlagde

man Schæferhundens racestandard, der beskriver såvel dens legemlige beskaffenhed som

dens væsens- og karakteregenskaber.

t0r, og sener og band er faste.

større end skulderhøjden.

(når den ikke er bragt i affekt) fuldstændig fredelig, og samtidig være opmærksom og let at

føre. Den skal besidde mod, kampdrift og hårdhed for at være egnet som ledsagehund, vagt-

, forsvars- og tjenestehund samt som hyrdehund/vogterhund.

uden at være groft eller overdrevent langt. Hovedet som helhed virker tørt og er

moderat bredt mellem ørerne. Set forfra og fra siden er panden kun let hvælvet, uden eller

med kun svagt antydet midterfure. Forholdet mellem skalle og næseparti er som 50% til

50%. Skallens bredde svarer omtrent til dens længde. Skallen bliver (set fra oven) gradvis

smallere fra ørerne mod næsen og går med det skråt forløbende, ikke skarpt udformede stop

over i næsepartiet. Over- og underkæbe er kraftigt udviklede.

Næseryggen er lige og ønskes hverken sadelformet eller hvælvet. Læberne er stramme,

godt sluttende og af mørk farve.

Næse: Skal være sort.

Bid: Skal være kraftigt, sundt og fuldstændigt ( 42 trender svarende til tandformlen). Schæferhunden

har saksebid, d.v,s. at fortænderne som klingerne på en saks griber over hinanden sådan,

at overkæbens fortænder skærer ned foran under- tænderne. Tangbid, over- og underbid

er fejl, ligeledes for store mellemrum mellem tænderne (spredt tandstilling). Det er også

en fejl, hvis fortænderne er placeret i en ret linie. Kæbeknoglerne skal være kraftigt udviklede

for at give trenderne dybt fæste i kæbebenet.

Øjne: Middelstore, mandelformede, let skråtstillede og ikke fremtrædende. Øjenfarven skal være

så mørk som muligt. Lyse, stikkende øjne ønskes ikke, da de skæmmer hundens udtryk.

siderne) .De løber ud i en spids og vender øreåbningen fremefter. Kipører og hængeører er

en fejl. Det er ikke en fejl, når ørerne under bevægelse eller i hvilestilling bæres tilbagelagt.

(vandret) er ca. 45°.

og den i forhold til vandret ganske let faldende ryg, til det let faldende kryds. Ryggen er

fast, kraftig og velforsynet med muskler. Lænden er bred, kraftigt udviklet og godt muskuløs.

Krydset skal være langt og let faldende (ca. 23° mod vandret), og går uden afbrydelse af

overlinien over i hale-ansatsen .

Brystet: skal være moderat bredt, underbrystet så langt og markeret som muligt. Brystdybden skal

udgøre fra 45 til 48% af skulder- højden. Ribbenene skal være moderat hvælvede. En tøndeformet

brystkasse er lige så fejlagtig som en fladribbet.

Halen: når mindst til haseleddet, dog ikke længere end til midt på mellemfoden. Den har en noget

længere behåring på undersiden og bæres i en blødt nedhængende bue. Når hunden er opildnet

og under bevægelse, bæres halen højere, dog aldrig over vandret. Operative, korrigerende

indgreb er forbudt.

lige lange og er ved kraftig muskulatur fast lejret mod kroppen. Vinklen mellem skulderblad

og overarm er ideelt 90 , oftest dog op til110°.

Albuerne må hverken i stand eller under bevægelse drejes udefter, og lige så lidt må de være

indtrukne. Underarmene er set fra alle sider lige og stillet absolut parallelt med hinanden,

tørre og med fast muskulatur. Mellemhånden har en længde på ca. 1/3 af underarmen og

danner med den en vinkel på ca. 22°. såvel for skratstillet mellemhånd (over 22°) som for

stejl ( under 20°) forringer brugsegnetheden, især udholdenheden.

Poterne: Er rundagtige, godt sluttede og hvælvede, med hårde, men ikke sprukne trædepuder. Kløerne

er kraftige og mørkfarvede.

Bagpart

samme længde og danner en vinkel på ca. 120°. Køllerne er kraftige og godt muskuløse.

Haseleddet: Er kraftigt udviklet og fast, og mellemfoden stillet lodret under haseleddet.

Poterne Er sluttede, let hvælvede, med hårde, mørkfarvede trædepuder. Kløerne er kraftige, krumme

og ligeledes mørkfarvede.

vinkling, at hunden uden væsentlig ændring af ryglinien kan føre bagbenet frem til kroppen

og foretage et nøje tilsvarende fremgreb med forbenet. Enhver tendens til overvinkling af

bagparten forringer fasthed og udholdenhed og dermed brugsdygtigheden. Ved korrekte

bygningsforhold og vinkling opnås en jordvindende gangart, der forløber lavt hen over jorden

og giver indtryk af en let og ubesværet bevægelse fremad. Da hovedet holdes fremstrakt, og

halen er let løftet, dannes i regelmæssigt og roligt trav, en blødt svungen og ubrudt ryglinie

fra ørespidserne hen over nakke og ryg til halespids.

Hårlaq: Schæferhundens korrekte hårlag er ”Stockhar” med underuld. Dækpelsen skal være så tæt

som muligt, lige, grov og fast tilliggende. På hovedet, herunder indvendigt i ørerne, på forsiden

af benene, på poter og tæer er pelsen kort, på halsen noget længere og kraftigere. På

bagsiden af benene er pelsen længere ned til håndrod hhv. haseled, og på lårenes bagside

danner den moderate bukser.

Farve: Sort med rødbrune, brune, gule til lyst grå aftegninger. Ensfarvet sort eller grå, hos grå hunde

mørkere schatteringer. Sort sadel og maske. Ubetydelige, hvide aftegninger på brystet

såvel som meget lyse indersider af benene er tilladte, men uønskede. Næsen skal hos alle

farvevarianter være sort. Manglende maske, lys eller stikkende øjenfarve, såvel som lyse til

hvidlige aftegninger på brystet og indvendig på benene, lyse kløer og rød halespids, bedømmes

som pigmentsvaghed. Underulden har en let gråtone. Farven hvid er ikke tilladt.

tæver 55-60 cm vægt 22-32 kg.

skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

om en diskvalificerende fejl (se nedenfor).

Diskvalificerende

fejl:

A) Væsenssvage, bidske eller nervesvage hunde.

B) Hunde med påvist svær HD'.

C) Monorchide og kryptorchide, såvel som hunde med tydeligt uens eller mangelfuldt

udviklede testikler.

D) Hunde med skræmmende øre- eller halefejl.

E) Hunde med misdannelser.

F) Hunde med tandmangler i flg. tilfælde:

G) Hunde med kæbefejl:

H) Hunde med mere end 1 cm over- eller understørrelse.

I) Albinisme.

J) Pelsfarven hvid (også selvom øjne og kløer er mørke).

K) ”Lang-stockharede”, d.v.s. med lang, blød, ikke fast tilliggende dækpels med underuld,

faner på ører og ben, buskede bukser og busket hale med fane på undersiden.

L) Langhårede, d.v.s. med lang, blød dækpels uden underuld, oftest skilt langs midten

af ryggen, faner på ører, ben og hale.